Jeg er professionsbachelor i human ernæring med speciale i autisme og mad. Jeg er også psykoterapeut. Jeg har de sidste 6 år haft egen praksis, hvor jeg til daglig møder familier med børn med autisme. Jeg rådgiver i autismevenlige kostomlægninger, holder foredrag om autisme og mad, og har forældre og andre pårørende i rådgivning eller terapi. Jeg er også mor til Sylvester på 13 år, der har Infantil Autisme.
For mig betyder det noget, hvordan mennesker i verden tænker om autisme.
Jeg har set familier have massivt brug for hjælp. Og her mener jeg ikke til en ”helbredelse”, men til at leve med de livsvilkår, der er dem givet. Jeg synes, det er frygteligt, hvis vi kommer tilbage til en gammel myte -nemlig, at det er forældres skyld, at deres barn har autisme. Hvis der spreder sig en holdning om, at autisme er noget flygtigt man kan helbrede, er det et stort problem. For det første er det ikke sandt, for det andet oplever mange familier, der har brug for hjælp, at de ikke kan få det. Der er i forvejen skåret ned og sparet, der er ikke råd til specialskoler til de mange børn, der lider, fordi de ikke passer ind i den almindelige folkeskole. Det er et stort problem, hvis et menneske som Ninka kommer til at sætte en forkert viden op, som baggrund for autisme som handikap.
I mit arbejde som kostvejleder og terapeut oplever jeg mange slags børn med autisme. De fleste af de børn jeg hjælper, er småt spisende og har ritualer og restriktive mønstre omkring mad, mange er underernærede eller fejlernærede pga. deres autisme og deres sanseforstyrrelser, der gør det svært for dem, at have et afslappet forhold til mad. Det er ikke etisk eller sundhedsmæssigt i orden at sætte sådan et barn på diæt. Det kræver meget af et barn, og familien, at gøre barnet mere tryg ved mad og derigennem få de vitaminer og mineraler det har brug for, og den energi det kræver for at vokse og være sund og stærk.
Alle vil selvfølgelig gerne have hjælp, når de er desperate, og hvis der er noget der kan gøre folk bange og klar til hvad som helst, så er det, når vores børn ikke har det godt. Det er nok det værste, der findes. Og derfor lytter mange til Ninkas mirakler – fordi det er så svært at stå i, og ikke vide hvad man skal tro.
Nogle mennesker med autisme har en anderledes tarmflora, og mange af dem har maveproblemer. De skal derfor havde hjælp ved at tilføje mælkesyrebakterier hyppigt. Man kan med god ret spørge – hvorfor forskes der ikke mere i det? Vi ved slet ikke nok om sammenhængen mellem kost og autisme. Der må findes nogle penge til forskning på det her område, og indtil vi ved mere, må vi opføre os ansvarligt, og ikke love mere, end vi kan holde. Og da slet ikke overfor mennesker, der er I deres livs krise, og vil gøre alt for et mirakel.
En diæt er ikke et mirakel – det er hårdt arbejde, og man skal vide hvad man skal tilføje i stedet for det, man udelader.
Sylvesters historie
Alle der kender Sylle vil sige, at han ikke trænger til at blive kureret. Et styks megaglad, smilende, sund dreng på 13 år med IA. Han cykler ture, hopper på trampolin, spiller musik, og glæder sig til han skal ha en hundehvalp. Han har venner i skolen, og er høflig, fjollet, sød og sjov. Han går for at være populær på sin skole blandt elever såvel som lærerne. Han går på en særlig skole for børn med autisme. Gudskelov. Han er glad for den skole, for der er få børn i klassen og mange voksne, og undervisningen er tilrettelagt hans udfordringer. Han har det så godt.
Sådan har det ikke altid været. Da han var lille, var han ulykkelig og meget grædende. Han blev bange for nye ting, og ville helst have faste rutiner. Han havde det ikke godt. Han sov dårligt, trivedes ikke med amning eller mad, og han var urolig og utilpas. Vi satte ind med en massiv indsats med faste rutiner, ekstrem sund mad, social træning og forberedelse via skemaer og tegninger, og vi brugte en pædagogik med megen fysisk og psykisk kontakt. Dette har udviklet ham til at kunne modtage og give kram, være kærlig og til at være mindre genert og have mere empati og situationsfornemmelse, end det oftest beskrives hos børn med autisme. Vi har lært ham tidligt at sætte ord på de ting, han tænker og føler, og det hjælper ham meget i hans udfordringer. Sylvester har levet gluten- og mælkefrit det meste af sit liv, samt sukkerfrit til han var 5 år, og han har fået mælkesyretilskud til at opbygge sin tarmflora. Sylle er nok et af de sundeste mennesker, jeg kender. Han lever stort set af grøntsager, brune ris, kød, bælgfrugter, havregryn, frugt og nødder. Nu om dage er han dog også begyndt at få fredagsslik.
Men Sylle har stadigvæk autisme. Det vil han have altid.
For kost kan ændre hans hjernes funktionsniveau, og gi ham overskud, men mad kan ikke ændre, hvordan den er opbygget. God mad gir ham den bedste mulighed for at trives og være glad. Men han har stadigvæk autisme. Han kan stadigvæk bedst lide at spise det, han plejer, han laver stadigvæk rutiner, han går stadigvæk i stå, og er utrolig langsom til nogle ting, han har stadigvæk så meget musik i kroppen, at hele hans værelse er fyldt med instrumenter, og han har stadigvæk tricks, han har stadigvæk svært ved at ha for mange gæster på en gang, han er vokset, og blevet stor, og heldigvis er han bare så meget gladere end tidligere, men han har stadigvæk autisme.
I 2010 efter Ninka havde haft stor succes med sin bog om den kernesunde familie, blev der i Danmark lavet et videnskabelige forsøg, der ville undersøge om børn med autisme havde glæde af, at spise glutenfri og mælkefrit.
Det var et utroligt svært studie at lave, da mange mennesker med autisme har rutiner og vaner omkring mad, og det derfor er yderst vanskeligt at få dem til at ændre kostvaner. Men da studiet var færdigt, var svaret, at nogle børn med autisme har en fordel af at spise efter denne diæt, og andre har ikke. Forklaringen på om det vil være til gavn, har at gøre med flere ting bl.a. barnets tarmflora.
Men selv de børn, der havde stor glæde af omlægningen, blev ikke helbredt for autisme.
Faktisk viste studiet, at det især var ubehag og symptomer, der ikke havde noget som sådan med autisme at gøre, der forsvandt – som maveproblemer, hovedpine, snotnæse, mellemørebetændelse, koncentrationsbesvær, eksem, træthed, humørsvingninger.
Jeg mener, at alle mennesker har fordel af at spise sundt. Jeg oplever det i min egen krop, og jeg oplever det hos mine klienter, og hos mine børn. Både min søn på 13 med IA og min datter på 11 år med neotypisk personlighedsprofil. Det gælder for os alle.
Faktum er, at Ninka nu hævder, hun kan helbrede autisme, selvom evidensbaseret forskning siger, at det kan man ikke!
Som forældre til alle slags børn har vi et ansvar for at give vores børn gode madvaner. Lade dem få de bedste muligheder for at vokse op i trivsel som glade børn.
Børn der lever af pomfritter, nutellamadder og frugtyoghurt er ikke i trivsel, og har det ikke godt, hverken fysisk eller psykisk, lige meget om de har autisme eller ej.
FAKTA
Hvad er autisme
At have en gennemgribende udviklings forstyrrelse på autisme spektrum skalaen, er en medfødt biologisk anderledes udvikling af hjernen. Den er til dels arvelig og altså genetisk bestemt, men påvirkes også af graviditet og fødsel.
Der findes flere forskellige diagnoser indenfor autisme og dette handikap spænder fra det retarderede menneske til det, man kunne kalde geniet og mange variationer der imellem.
Har man en IA (Infantil autisme) betyder det blot, at autismen blev opdaget før barnet blev 3 år.
Et menneske med autisme har udfordringer indenfor 3 områder – det sociale, det kommunikative og i forhold til forestillingsevne.
Men et menneske med autisme er ikke nødvendigvis aggressivt eller angst eller uopdragen. De har ikke nødvendigvis problemer med øjenkontakt eller med at være høflig. De har ikke nødvendigvis en adfærd, så vi der møder dem, vil kunne se, at de har autisme. Nogle skiller sig naturligvis meget ud fra mængden, men langt fra alle. Nogle har kæmpe talenter og andre er jævnt gode til mange ting, mens andre har indlæringsvanskeligheder.
Mennesker med autisme er alle meget forskellige.
At påstå, at alle mennesker med autisme skal eller gerne vil helbredes er en kæmpestor fejl.
Der findes mennesker med autisme, der lider hver dag. Der findes dem, der mistrives. Det kan der være mange grunde til, lige som med alle andre børn. Vi har alle sammen forskellige livsvilkår. Alle børn i verden har det.
Vidste du det om autisme?
Hvis man har autisme og har en højt intelligens er der større sandsynlighed for du får en universitets uddannelse end hvis ikke du har det? Vidste du at mennesker med autisme har mere sans for detaljer og at gøre ting uden fejl? Jeg oplever ofte at mennesker med autisme retter mine stavefejl når jeg er ude og holde foredrag. De er bedre til at holde hvad de lover, de lyver ikke og de er meget trofaste venner, de har ofte store talenter for mindst en bestemt ting. Det er bare et par af de ting der gør at det kan være fordelagtigt at have autisme.